Fremover pålægges virksomhederne ansvaret for håndtering, oparbejdning og genanvendelse af det emballageaffald de skaber. Det vil sige, alle virksomheder der tilgængeligøre emballage eller påfylder emballerede produkter på det danske marked, skal fremover have ansvaret når emballagen bliver til affald.
Emballagedefinitioner
Definition af "emballage" jf. bekendtgørelse om visse krav til emballager, produkter uanset art der anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Engangsartikler indgår også i definitionen når det anvendes til samme formål.
a) Salgsemballage eller primæremballage, dvs. emballage, der er udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger.
b) Multipak eller sekundær emballage, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, uanset om den sælges som sådan til den endelige bruger eller forbruger, eller om den kun bruges til at fylde hylderne på salgsstedet; den kan fjernes fra varen, uden at dette ændrer varens egenskaber.
c) Transportemballage eller tertiær emballage, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipak emballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport kan undgås. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere.
Find bekendtgørelse om visse krav til emballager her.
Fabrikantdefinition
Definition af en "fabrikant" jf. bekendtgørelse om registrering og indberetning af emballage: Enhver fysisk eller juridisk person, som:
a) fremstiller emballage eller påfyldt emballage,
b) får emballage eller påfyldt emballage udformet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, uagtet hvem der har fremstillet emballagen eller den påfyldte emballage og om andre varemærker er synlige på emballagen eller den påfyldte emballage, eller
c) udbyder emballage eller påfyldt emballage til en mikrovirksomhed, der får emballagen udformet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, når der er tale om transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage, serviceemballage, salgsemballage eller multipakemballage.
Producentdefinition
Definition af en "producent" jf. bekendtgørelse om registrering og indberetning af emballage: Enhver fabrikant, importør eller distributør, som uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernsalg:
a) er etableret i Danmark og første gang tilgængeliggør transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage eller serviceemballage på det danske marked,
b) er etableret i Danmark og første gang tilgængeliggør påfyldt emballage eller emballage, som ikke er nævnt i litra a, på det danske marked, eller
c) er etableret i en anden EU-medlemsstat eller i et tredjeland og via fjernsalg første gang tilgængeliggør transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage, serviceemballage eller påfyldt emballage direkte til slutbrugere på det danske marked.
Find bekendtgørelse om registrering og indberetning af emballage her.
Reglerne for hvornår det er jeres virksomhed der er producent og har producentansvaret er defineret ved, at den virksomhed som første gang tilgængeligøre emballagen på det danske marked er "producent" og derved har producentansvaret.
I forhold til producentansvaret og definitionen af en "producent, så adskiller det sig lidt fra den generelle forståelse af begrebet. En producent kan både være fx. importør, distributør eller en virksomhed som ikke selv producere, men har andre virksomheder til at producere for sig.
Distributørdefinition
Enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, som ikke er hverken fabrikant eller importør, og som tilgængeliggør emballage eller påfyldt emballage på det danske marked.
Placering af producentansvaret:
Branchenære eksempler opstillet i følgende vejledningsark: Placering af producentansvar 2024
Find ministeriets opgørelser her.