Afhentning af bigbags direkte på bedriften
Det er i øjeblikket ikke muligt at bestille eller aflevere din dunke og big bags hos DLPI, vi åbner for bestillinger igen til august. Ved spørgsmål kan DLPI kontaktes via mail: info@dlpi.dk eller tlf: +45 3137 9661.
Tilmelding og vilkår for afhentning
DLPI tilbyder gratis afhentning af big bags direkte på bedriften, når nedenstående vilkår er opfyldt.
Krav for afhentning
For at kunne få afhentet big bags skal følgende være opfyldt:
- Minimum 500 kg big bags
(svarende til ca. 250 stk.) - Det er muligt at gå flere sammen, så længe materialet samles på én adresse
- Big bags skal være tømte og rene (støv kan accepteres)
- Materialet skal håndteres og klargøres i henhold til retningslinjerne i vores folder på hjemmesiden, se folderen her
- Der skal fremsendes billeddokumentation inden afhentning, send billeder via fomularen her på siden eller til info@dlpi.dk
- Big bags til afhentning skal ligge i stak på fast underlag og minimum frihøjde på 6 meter
Lever du op til kravene, kan du bestille afhentning via formularen her på siden.
Tidsplan
- Deadline for tilmelding: Søndag den 11. oktober
- Afhentning gennemføres i uge 43, 44, og 45
Når du har udfyldt formularen, registrerer DLPI din tilmelding. Afhentning planlægges ud fra geografi og mængder, og du vil blive kontaktet inden afhentning.
Afhentning gennemføres, når der er opnået et tilstrækkeligt volumen i området til en effektiv ruteplanlægning.
Hvis kravene ikke er opfyldt ved afhentning, kan materialet blive afvist.
Ved forgæves kørsel faktureres 3.000,00 kr. ekskl. moms.
Dette er gældende hvis:
- Der er under 350 kg
- Materialet ikke er klar til afhentning
- Big bags ikke er korrekt håndteret eller rene
- Der ikke er adgang til materialet
Såfremt kvalitetskravene overholdes, men den afhentede mængde er mellem 350 kg og 450 kg opkræves der et gebyr på 1.000,00 kr. ekskl. moms.

